1989 Sælvig – Samsø

Arrangør: Fællesbeslutning?

Pladsen: Sælvigbugtens Camping

Fredag: 16. juni

Søndag: 18. juni

Og hvem blænder fotografen i skudøjeblikket – ja, over Lillebælt og sydvest på!

Sælvigbugtens Camping, Samsø, den 17. juni 1989

Også i år var det fint vejr. Vi havde en uges ferie op til træffet, hvorfor vi var på
pladsen fra først på ugen. Mor og far kom fredag, og vi kørte til Møgelskår. Vi havde hos en slagter på øen indkøbt 4 kilo skinke til fælles brug om lørdagen. Vi havde cykler med og kørte vejene, især på nordøen, tynde.
John og Birgit havde lejet hytte, ellers lå vi andre oppe i den anden ende af pladsen. Inger og Torben havde Spriten med. Det var lidt rynkede bryn over, at der ikke var plads til fælleskødet i deres køleskab, idet Torbens øl skulle være der. Alle øvrige boede i telt.

Mor tabte en af sine ørestikker, og enten selve stikken eller låsen blev ikke fundet trods ihærdig eftersøgning i græsset.
På en fællestur op til Issehoved, kørte vi i 2 biler. Vi var med i Susanne og Bjarnes bil, og vi standsede pludselig, sprang ud af bilen og løb rundt om den, hvorefter vi satte os ind og kørte videre. Dem i den anden bil, mor, far, Britta og Frits, fik vist ikke rigtig fat i, hvad der var sket.
Susanne og Bjarnes Escort udgik på et tidspunkt for strøm og måtte have snore til Britta og Frits´ Citroen BX så deres 12 volt kunne gå over.
Under noget boldspil, hvori vist nok knægtene fra Fyn deltog sammen med John og mig, var jeg skvattet om på maven, hvorefter John tog fat i baglommen på mine nye cowboybukser og forsøgte at løfte mig, men det kan sådan en lomme altså ikke holde til, så….

Mor og far fik af os alle en sort kuffert i anledning af deres 45-års bryllupsdag.
Søndag var der tur til Ballen og Besser Rev. Så vidt jeg husker gav mor is, købt i den lille isbod ved starten af den store mole.
Som de næstsidste forlod vi øen, fulgt dertil af mor og far, der blev til mandag.