2006 Ribe

Arrangør: Inger & Torben

Pladsen:    Ribe Camping

Fredag:     9. juni

Søndag:     11. juni

Ribe Camping, 10. juni 2006.

Dette jubilæumstræf besluttede fynboerne skulle holdes langt væk, helt ovre og nede i Ribe. Det skal dog i sandhedens navn nævnes, at der først var besluttet en fynsk plads, men da der her ikke var hytter nok, forhaledes det til det sønderjyske. 188 km herfra.

Vi kørte om torsdagen til Galsklint Camping ved Middelfart, hvor vi mødtes med Birgit og John, der havde ligget der i flere dage.
Fredag formiddag kørte vi så til Ribe Camping, hvor Inger og Torben havde været i nogle dage. Hen over dagen ankom så alle de øvrige.
Mor og far boede i en luksushytte sammen med Britta, Frits og Mads. Susanne, Bjarne, Melanie og Dennis havde også en luksushytte. Hanne, Claus, Nanna, Oliver og Marcus havde købt en stort iglotelt, som de lige skulle prøve før sommerferien, og Vivi, Danny, Kenneth og Kasper havde lånt en Hobby hos den campingforhandler, hvor Danny nu arbejder. De satte et oversejl, mens vi andre med vogne havde fortelt på.

Optakten rent vejrmæssigt var ikke god, men det viste sig at blive et af de varmeste træf vi har haft. Omkring de 30 grader, ikke meget vind og skyer var en by ovre øst på.
Fredag aften var dog lidt køligt, så vi fik aftenkaffen i vores fortelt, hvor der var fyret op i gasovnen. Ellers foregik al videre udendørs fra vi stod op til vi gik i seng.

Fredag gik Ellen og jeg de ca. 15 min ind til Ribe, hvor vi købte en fødselsdagsgave til Britta.

Inger og Torben havde meldt ud, at fællesmaden lørdag aften skulle købes som en buffet eller lignende, og hvis ingen protesterede voldsomt, ville det blive sådan. Der var vist et par øffer, men ikke nok til at ændre beslutningen.

Maden kom lørdag kl. 1730 og var fin-fin til de 139 kr. Der var udtrykkeligt ved bestillingen sagt, at der ikke måtte være hvidløg i maden, men det viste sig, at der øverst i salatskålene lå nogle syltede hvidløg. Det fik Inger til at brumme noget, men da der ikke var hvidløg nede i salaten eller andre steder, gik Inger også til fadene.
Der var så meget mad, at der var til flere spisninger, og et par fik også lidt kød med hjem.

Morgenmad spiste Ellen og jeg hos sjællænderne i hytten. De mente, det var nemmere at flytte 2 end 5 personer, og det kan der jo være noget om.

Sådan gik dette gode træf.