Arrangør: Britta og Frits
Pladsen: Enø Camping
Fredag: 17. juni
Søndag: 19. juni
Enø Camping, Enø, den 17. juni 2011.
Dette jubilæumstræf stod Britta og Frits for. Det blev den 3. lørdag i juni, og ikke den 2. lørdag, idet Sanne og Danny skal giftes den denne dag, hvor også pinsen falder, og så ville der jo nok have været et mandefald fra den anden side af vandet.
Om torsdagen landede vi på Enø Campingplads midt på eftermiddagen, efter at have parkeret katten, som vi havde fået sidste december, i pension Missebo. I øvrigt havde vi siden sidste træf udskiftet Spriten med en ny, lille Sprite.
Ankomsten skete i tørvejr, men straks efter opsætning af det nye Walker fortelt begyndte at regne så meget, at der dannedes store søer på forteltets tag, og vi måtte hele tiden ”trykke” søerne ud for at sikre mod et kollaps. Vi lå ved siden af Inger og Torben, der var kommet tidligere, hvilket også var tilfældet med Birgit og John, der havde logeret sig ind i en stor campingvogn lidt fra os andre. Hanne og Claus kom om aftenen i deres vogn. Mor var med os, men måtte bo alene i sin hytte til Britta og Frits kom dagen efter.
Hele perioden var præget af en del regn, og stærk blæst. Om natten knirkede forteltet meget, idet dugen filede mod stængerne hele vejen rundt.
Gik om fredagen tur i det voldsomme vind og vejr med skyer, nogen sol og hvidtoppede bølger. Om aftenen var der kaffeslapperas i vores fortelt. Sanne og Danny var kommet og takkede for opmærksomheden ved deres bryllup. De havde et stort telt med.
Lørdagen bød på regn, sol og torden. Gik tur sammen med Britta og Frits, og der blev købt gummistøvler, bikini og solbriller. Ligeledes hentede vi fisk til om aftenen, idet Britta og Frits havde bestilt 3 slags i en lokal fiskehandel – laks, torsk og rødfisk. Købte også røget makrel og hummersalat til frokosten.
Picnicteltet blev sat op i læsiden mod Claus’ fortelt, hvor vi skulle spise, og surret godt i blæsten. Birgit var fraværende grundet svimmelhed.
Søndag morgen var der spisning i Claus’ fortelt, hvor Danny og Sanne gav mad og en lille én. Almindeligt opbrud fulgte. Tilbage var John, Birgit, Inger og Torben, og vi spiste rester i fores telt. Om eftermiddagen gik vi tur bag lystbådehavnen med Inger og Torben, mens John og Birgit fik en blunder. Kaffe om aftenen hos John og Birgit, der havde Karina, Klara og Johnny på besøg.
Mandag pakkede de andre sammen og kørte, og vi tog vores telt ned, da det undtagelsesvis var en tørvejrsdag. Inger og Torben kørte direkte til Norge. Hen på dagen kørte vi tur ud på Enøs sydside, hvor vi gik ud til engene. Spiste på Vivaldi om aftenen.
Tirsdag kørte vi til Gavnø Slot, spiste i cafeen og drak slotsøl. Gik tur i Næstved og var inde i Sct. Peders kirke.
Kørte hjem onsdag.