Arrangør: Ellen og Ole
Pladsen: Rødvig Camping
Fredag: 7. juni
Søndag: 9. juni
Rødvig Camping, Stevns, den 8. juni 2013.
Årets træf var lagt i vores hænder, og da vi for et par år siden på Ellens side var til træf i Rødvig, og det var vældigt fint, så valgte vi dette, da de har nok luksushytter til vores brug. Allerede i august 2012 bestilte jeg hytter og pladser, ligesom vi fik lovning på, at der ville være et festtelt til rådighed for os til om aftenen. Der blev så udfærdiget en indbydelse med beskrivelse af plads, omegn og Stevnsfort med diverse relevante billeder indsat.
John og Birgit havde lejet en KABE, der blev sat ved hytterne, og de kom allerede om onsdagen. Fredag middag kom vi og i eftermiddagens løb kom alle de andre. Claus og Hanne i egen vogn, en ”ny” Fendt, mens Inger og Torben, Britta og Frits og Sanne, Danny, Susanne og Bjarne beboede 3 hytter. Inger og Torben har sat deres ”nye” Tabbert op som fastligger på Thurø, så derfor havde de hytte. Der var i år ingen ungdom med.
Fredag aften var der almindelig selskabelighed, og lørdag formiddag kørte vi alle, bortset fra Susanne, ud til Stevnsfortet-Koldkrigsmusseet, hvor jeg i forvejen havde bestilt billetter til en rundvisning, der foregik over 1½ time både oppe i det fri og nede i det underjordiske fort. En fin tur i meget fint vejr, og alle var vist meget tilfreds med turen.
Man skulle selv sørge for mad og drikke til lørdag aften, og man havde slået sig samme her og der. Vi selv købte kød i den lokale brugs.
På den anden side af hytterne hentede vi en ovalt festtelt der stod opstillet, og som vi så 8 mand, en ved hvert ben, bar hen ved vores pladser. Der var ikke sider på, men dem satte vi på for at dække for vinden og for at tage duggen. Det passede fint til os 14, og det blev en meget hyggelig aften. For 2 år siden fik vi også lov til at låne en telt, så det er et fint sted at holde træf.
Søndag hen mod middag kørte alle de unge fra den anden side af vandet, hjem. Over middag gik Inger, Torben, Britta og Frits og vi selv en tur gennem sommerhusene ned til stranden, som vi så fulgte hen til Rødvig Havn. Her gik vi og så på bådene, hvorefter vi spiste *skud og anden fisk på en restaurant. Vi gik hjem ad alm. vej, hvorunder vi kom forbi en hus med salg af stoftasker og tøj, ligesom der blev vist have frem, og det opholdt damerne en rum tid, mens vi mænner luntede videre.
På marken over for campingpladsen er en gård, hvor der var loppetorv, og her måtte vi ned og snuse. Ellen købte en jakke og nederdel – festtøj for 75,- kr., mens jeg købte 6 hvide, kortærmede skjorter i org. emballage for 100, – kr. Det var svigerfarens uniformsskjorter fra SAS, og han var lige død, så dem skulle han ikke bruge.
Sidst på eftermiddagen kørte Inger, Torben, Britta og Frits, mens John, Birgit og vi selv kørte op ad mandagen.