Arrangør: Susanne og Bjarne
Pladsen: Løgismosestrand Camping, sydfyn
Torsdag: 4. juni
Søndag: 7. juni
Indbydelse:
Kære alle. Så er det jo tiden hvor I skal vide hvor vores familietræf skal foregå i år.Det bliver Løgismose Strand Camping i Assens kommune.
Vi har jo været i kommunen et par gange før, men mon ikke det går alligevel?Der er booket pladser/hytter fra torsdag d 4/6 til søndag d 7/6. ( Så kan vi også lige nå at fejre Britta på hendes fødselsdag ;-))Pladser / hytter er tildelt således:Plads 168 (+169) Torben. Jeg tænker at far tager fortelt med som vi alle kan være i, derfor får han det ekstra plads.Plads 167 til ClausPlads 166 til DannyPlads 165 til OleHytte 7 til MelanieHytte 6 til BirgitHytte 5 til BrittaHytte 4 til Susanne
Vi kan komme ind torsdag fra kl 14.00.Hvis i går ind på deres hjemmeside kan i se mere om pladsen. www.logismosestrand.dk ( Så er jeg også fri for at lave en fin og fancy indbydelse med billeder mm. !!)Det kunne måske være fedt for de to unge mennesker hvis der kom lidt fætre/ kusine forbi. Og Mads. Er det så grandfætter??
🙂 De kærligste hilsner – jeg glæder mig til at se jer … Susanne.
Ole: Årets træf var valgt af Susanne og Bjarne – næsten i deres baghave, hvilket de ikke skal have uros for, da det er en meget fin plads ned til Helnæs Bugt. Tidspunktet for træffet blev rykket en uge bagud, idet Sanne og Danny ønskede at få ”fri” til at køre noget cykel den oprindelige weekend. Jeg kan se i min beskrivelse fra sidste års træf, at de ikke var med på Vesterlyng sidste år pga. cykling.
Vi selv var allerede mandag kørt over Broen, hvorefter vi lå 3 dage på DCU Odense camping. Den første dag gik vi gennem den fine Hunderupskov, engen i Fruens Bøge, langs med Odense Å til Odense Zoo. Bagefter spiste vi på restaurant Bondestuen, og gik så tilbage til pladsen. Næste dag tog vi bussen lige uden for pladsen og kørte ind til centrum og sled vores såler på gågaderne. Landsbyen, Bangs og Jernbanemuseet havde vi været inde på, da vi lå på pladsen for 2 år siden på hjemturen fra træffet i Randbøldal. Torsdag formiddag kørte vi til Rosengårdscentret, der jo er ”kun lidt” større end vores eget Vestsjællandscenter.
Torben havde sat fortelt på sin vogn onsdag, mens resten af os kom torsdag, da det var Grundlovsdag fredag, så vi tog alle en ekstra dag. De sædvanlige kom med egne vogne, og de sædvanlige boede i hytter. Sanne og Danny havde købt den store Adria Action.
Der var besøg af flere af familiens unge, der normalt ikke dukker op: (under redigering)
Der var også hunde med på træffet, dog ikke Rottweileren fra Haarby eller Hyskyen fra Fredericia, men så var der en lidt mindre og en meget mindre med. Melanie og Christoffer havde fået en Chow chow, mens Sanne og Danny havde en lille uldtot, hvis race – eller mangel på samme – jeg ikke kan huske.
Grundet Coronavirusset, der jo har hærget verden nogle måneder, var det ikke ”in”, at mokke for mange sammen i et rum. I den anledning spiste vi 6 sjællændere i en hytte torsdag og fredag aften, hvor jeg grillede på Birgit og Johns terrasse, mens vi lørdag tilsidesatte statsminister Frederiksens anbefalinger om at holde afstand, og vi spiste som sædvanligt alle i Torbens fortelt, da vi andres egoisttelte jo ikke kan rumme hele familien.
Som vanligt kørte John og Birgit længere ture om dagen, så dem så vi ikke meget til før hen på eftermiddagen. Om fredagen kørte vi tur med Britta og Frits i deres, ikke Frits´ , nye Citroen C5 Aircross med glastag og meget mere. Vi var i Fåborg og spise på en restaurant på Torvet, men næsten mod sædvane, mødte vi ikke andre fra klanen, hvilket ellers ofte er sket helt tilfædigt, hvorefter vi har fået en øl sammen. Vi var inde i Horne kirke, hvor vi dog måtte vente lidt uden for, mens der blev båret en kiste ud.
Lørdag formiddag gik vi en tur langs strand, skov og mark vest for pladsen. Vi kunne se på himlen, at der var mulighed for noget fra oven, men vi fik kun nogle få dråber. Da vi kom tilbage på pladsen lå der vandpytter flere steder. Man sagde, at der var kommet både kraftig regn og hagl, så der var vi heldige.
Til spisningen lørdag aften havde nogle fra den yngre generation stillet borde og stole op i Torbens fortelt, og det passede lige med at vi kunne være der, så der er ikke plads til udvidelser! Som nævnt grillede jeg kødet til os sjællændere. Kødet, ribeye, havde Susanne købt til os hos deres lokale slagter, mens Bjarne havde nye kartofler med, hvor hvilke han modtog behørig kompensation via ”bevægelig betaling”. Sanne havde som dessert lavet en meget fin Tiramisu i en bræddepande.
Og vejret, ja, det stormede en halv pelikan, så vi torsdag nat ikke sov meget. Vi havde markisen ude med alle sider påsat, men vinden fik det hele til at smælde voldsomt, ligesom der hele tiden kom ryk i vognen. Da udsigten ikke var til, at vinden ville lægge sig, pillede vil simpelt hen det hele ned, så vi kunne få noget ro. Også de andre med fortelte havde haft en lidt urolig nat.
Det regnede meget både torsdag og fredag aften og nat, mens det var mere medgørligt hele lørdagen.
Søndag formiddag var opbrudstid, og familien forsvandt mod nord og øst.
Det er os her i Slagelse, der står for næste års træf. Jeg nævnte Bornholm, hvilket afstedkom et enkelt JA, men ellers var der vist mest tavshed, så…