2019 Vesterlyng

Dejligt vejr …

… det må jo så være sø…køer …

Arrangør: Birgit og John.

Pladsen: Vesterlyng Camping

Fredag: 7. juni

Søndag: 9. juni

Herunder kom der så lige et galleri …

  1. træf – Vesterlyng, Havnsø 1. juni 2019: Det var et meget tidligt træf som Birgit havde arrangeret. Ugen efter var det pinse og pladserne var ikke meget for at udleje hytter for 2 dage i den uge.

Da det var Kristi Himmelfartsdag om torsdagen, kørte vi til Vesterlyng sent onsdag eftermiddag, hvor også Hanne og Claus kom med deres nye Hymer. Vi spiste til aften i pladsens cafe, hvor der var grillet pattegris og buffet. Vi så en meget fin solnedgang fra vognen.

Det regnede om natten og det meste af torsdagen, så der var ikke meget aktivitet den dag, men vi kørte om formiddagen op til Stokkebjerggård, hvor Ellen afleverede en hel del af sine billeder, der skulle udstilles der i pinsen. Vi besøgte herunder Pia og Per og fik en kop kaffe, inden vi kørte hjem. På vejen kørte vi ind i Vig Brugs for at købe lidt, bl.a. en Fernet Branca, da vi havde glemt både snaps og bitter derhjemme. Om aftenen spiste Hanne og Claus med i vores telt.

Fredag midt på dagen gik vi ind til Havnsø, hvor kræmmerne på havnen var ved at pakke sammen, så vi gik en runde på havnen og så hjem igen. Om eftermiddagen kom Torben med Tabberten, ligesom Britta og Frits, Susanne og Bjarne, Birgit og John kom til hytterne. Sanne og Danny kom ikke p.g.a. noget cykeltræning. Ingen af de yngre var med i år. Aftensmaden spiste vi i Torbens fortelt.

Lørdag blev Torben på pladsen, mens Birgit og John kørte en tur. Vi selv kørte hen til Vejrhøj, som vi så gik op på toppen af. Derfra kørte vi til Nykøbing og gik op og ned ad Algade, og vi spiste inde på Cafe Lulu. På vejen hjem kom vi forbi det hus på Kronborgvej, hvor Ellen boede i sine små dage. De 3 andre par kørte direkte til Nykøbing, og derefter var de oppe på Esterhøj i Hørve.
Om aftenen var vi igen hos Torben til fællesspisningen, der jo sådan set kun afveg fra fredagens spisning ved, at vi om fredagen alle tilfældigvis havde kyllingestykker med, mens vi om lørdagen grillede forskelligt slags kød. Vi havde selv en stor oksemørbrad med til alle Sjællænderne. Britta og Birgit kom med salat, og Bjarne havde som sædvanligt en spand nye kartofler med til alle.
Dagen bød ikke så godt vejr som lovet, men det holdt da tørt.

Søndag brød alle op i meget flot vejr og kørte hjem op mod middag. Vi selv blev til mandag, hvor der var megen varme og sol.